Login

Referencer

 



Custom bygget 4-strenget el-bas, aktivt system.
Den bedste, smukkeste og mest trofaste kæreste jeg har haft, er helt afgjort min Mørch bas. Har prøver mange basser, siden jeg fik min Mørch, men har aldrig fundet noget bedre. Specielt efter de nye pickup'er, der er fantastisk dynamiske. Helt igennem et fantastisk instrument. Tusind tak til dig.


Trine Wester
Magic marmelade



Båndløs 5-strenget krøllebas.
Min bas er en del af mig (Hvad er en gris uden krølle på halen?).


Jette Skriver
"Jazzpekt" m.m.



6-strenget m. bånd og 6-strenget båndløs basguitar m. passiv/aktiv elektronik og 6-strenget electric upright bygget ud fra egen ide m. passiv/aktiv elektronik.
Jeg bruger mine basset til rock, funk, jazz og de er alsidige nok til at dække alle de stilarter og kan samtidig levere mit personlige "touch". Johnny's viden om og erfaring med træ og instrumenter gør sammen med den håndværksmæssige præcision, at hals og strengehøjde kan justeres individuelt og meget lavt (fast action) uden båndklirren. Ydermere er klangen helt egal overalt på gribebrættet, hvilket gør, at intonering på båndløs bliver lettere og renere. Den opretstående el-bas har Johnny og jeg designet i fællesskab ud fra mine ideer og behov. Mange af mine problemer med kontrabassens forstærkning, transport og sceneplads er dermed blevet løst og instrumentets klang er stadig tro imod kontrabas-lyden. Jeg er meget glad for mine basser og mit samarbejde med Johnny Mørch.


Ruben Christensen
Why don't you, Freelance



4-strenget båndet + 4-strenget båndløs – Utroligt smukke basser.
Det, at begge mine basser er bygget og designet specielt til mig, gør, at jeg har et helt unikt og personligt forhold til disse. Jeg kunne på ingen made ønske mig dem anderledes. De opfylder alle de krav, jeg stiller til en el-bas; teknik, kvalitet tone, sound osv. Kort sags: Jeg føler at du, Johnny, har ramt min musikalske personlighed med disse to instrumenter.


Anne Mette Iversen
Brasiliansk musik: Samba og bossa nova bl.a. "Trio Vagabundo" + afløserjobs bl.a. hos Gil Felix og Axe Brasil. Verdensmusik/jazz: "Village of the World" + afløser i "Gypsy Jam". Pop/folk/jazz/groove: "Rikke Lie Flensborg" Group.



6-strenget krøllebas, 5-strenget j-type + elektrisk upright.
Jeg har længe tænkt over, hvad jeg skulle skrive til dette her, og er kommet frem til, at en Mørch bas ikke kan beskrives med ord. Den er blevet skabt til at spille på, uden at man behøves at koncentrere sig om andet end musikken! Hvis jeg endelig skulle beskrive et Mørch instrument, kan der gøres med få ord: "It don't mean a thing, if it ain't got that swing" — og Mørch basser har helt afgjort "the swing".


Claus Løber
Bassist.



6-strenget, båndet bubinga/wengé, 6-strenget båndløs opretstående, 5-strenget båndet valnød/ahorn. Alle basser med 91 cm mensur.
Ved mødet med mit første Mørch instrument var jeg fuldstændig overvældet. Ejerskabet er forløbet fuldt ud tilfredsstillende. Hver gang jeg tager dem frem, bliver jeg glad, og alle der set dem bliver overvældet af både lyd og udseende. Jeg kan spille ting på disse instrumenter, der ikke lades sig gøre på andre. Om jeg vil sælge? — Er du gal? Der er min Mørch bas (magnum).


Janus Hendrichsen
Souls Under Cover, Rad Gumbo, Kravitz Jam



5-strenget båndløs hovedløs aktiv bas. 99% Mørch – 1 % Johnsen konstruktion.
Jeg har hverken spillet på, eller hørt, en bas med en lignende lyd. Den er rå, voldsom, smuk og blid, uden at ændre på 200 potmetre!


Lars Johnsen
Panic Station



6-strenget med bånd mensur 91 cm. + 4-strenget med bånd - begge krøllebasser.
Begge mine basser står altid perfekt i det samlede lydbillede. Samtidig er de så godt bygget, at man praktisk talt ingen kræfter skal bruge for at spille dem (selv min 6-strengede spiller næsten af sig selv). I studiet er den uovertruffen, da man ved at "køre" direkte i mixerpulten og stille alle EQ neutrale, får den ægte fede Mørch-sound.


Thomas Vahle
Blue Soil



5-strenget J-type, 24 band.
Min 5-strengede Mørch står virkelig solid og fast i bunden, samtidig med at der er masser af top, så man tydeligt kan høre, hvad der spilles. Det er væsentlig for mig både i studiet og live. Med en Mørch bas løber du aldrig tør for muligheder, og så er der den bedste backup og support/service, jeg nogensinde har mødt.


Kim Eskesen
Steam/studietekniker



5-strenget specialdesignet, gennemgående hals, passive pickup's, født båndløs bas, båndet for ca. 5 år siden, oprindelig med høj C-streng - nu med dyb H-streng. Bygget 1982.
Den skal med i graven. Gennem undervisning på bl.a. seminarium, konservatorium, musikskoler, højskoler har jeg haft hundredvis af basser i hånden. Mørch'en kan det hele. Især evnen til at definere tonen i den store sammenhæng er formidabel. Muligheden for konstant at få bassen opdateret med nye "udviklinger" er super. Og så synes jeg stadigvæk, at den er utrolig smuk. Tak for tilliden. Jeg supplerer med, at jeg vel har formidlet mindst 10 basser/guitarer for dig. Jeg har indtil nu kun hørt om en person der har suppleret sin Mørch bas med et andet mærke. Især de musikere, der har været med til at designe deres instrument helt fra bunden, har et meget tæt forhold til instrumentet.


Leif Bach
AR-folk, Aalborg Symfoniorkester, Søren Kedeligs Kvartet, "Ikke et øje tørt", Tordenkalven Big Band, Salsalabim + et hav af "sidde ind"-jobs.



5-strenget bas m. gennemgående hals. Træ: bubinga/wenge.
Jeg bruger en 5-strenget Mørch bas, mest til studiearbejde, fordi den som en af de få basser har en klar og fyldig H-streng. Det er også en fordel især med en 5-strenget at kunne bestemme mål med hensyn til gribebræt og strengeafstand, så instrumentet bliver behageligt at spille på. Desuden synes jeg, at min Mørch bas har en meget eksklusiv lyd.


Georg Olesen
TV-2



2x3 bands parametrisk EQ og balanceret 4-strenget bas, B,E,A,D med speciel EQ og ekstern 32 volts strøm­forsyning. Alle tænkelige lyd-blandings muligheder. Mensur 91 cm.
Den er resultatet af min lyst til at eksperimentere og Johnnys ekspertise og vilje til at prøve nye muligheder. Resultatet er en utrolig flot bas, alle detaljer er kælet for, lige fra finish til elektronik. Dens lydmuligheder er nok ubeskrivelige — men dens (mange) grundlyde er utrolig store og varme, så selvom man skruer meget, så er det altid brugbart. Den er også meget præcis og stemmer overalt. Jeg sætter også pris på, at den er i stadig udvikling og at vi har kunnet prøve at ændre ting. Johnnys samarbejdsvilje er legendarisk. Min bas bliver blandt venner kaldt for "Mixerpulten"


Oli Poulsen
Producer/studiemusiker



J-type.
Det er "Bassen"! Og så far man en sublim service af en altid imødekommende guitarbygger-virtuos.


Keld Vestergaard
Copycats, Ann & Aberne.



4-strenget krøllebas, hvid, custom. 6-strenget krøllebas, bubinga/wenge.
Min ca. 15 år gamle 4-strengede krøllebas er stadig mit hovedinstrument. Blandt mine 7 basser (Fender, Rickenbacker, Peavey, Burns) er den instrumentet, jeg ville tage med på den berømte øde ø.


Bent Kallehauge
Honky, Kalle Midtfogeds Kapel, Freelance, Basundervisning (Basstudio).



4-strenget M40 bas - båndet, 5-strenget J-type - båndet.
Hvorfor Mørch; Fordi man far en bas, der bare virker og lyder godt med det samme. Strengene sidder som de skal, halsen er utrolig nem at spille på, alle bassens sammenføjninger passer på en 1/100 millimeter, og så er servicen fantastisk god. Jeg øver på mine basser hver dag, spiller næsten hver weekend, tager dem med i studiet og de virker perfekt i alle situationer. Så der er ingen undskyldning for ikke at spille godt på mine Mørch basser.


Henrik Kunz
Spillet med, Visitor, Au Privave, Jakob Andersen, Magno Bissoli (Bra.), Ivan Petersen, Ed Neumeister (USA), Holger Laumann, Uffe Steen, Rudy Smith (Trinidad), David Cadogan (Barbados), Ed Jones (USA), Marcelo Salazar (Bra.), Anders Gaardmand, Stig Rossen, Jørgen Kaufmann, Lotte Rømer, Svend Skipper. Teater; Skatteøen, Lulu, Gøngehøvdingen, Toms Eventyr, Folk og røvere i Kardemommeby, Les Miserables, Mine sange skal leve (Mikis Theodorakis). CD - LP: Catherine Wheel: Catherine Wheel, Visitor: Up and Coming, Still B: Snow Queen, Still B: It's Natural, Holger Lauman: Musik til bevægelse, Holger Lauman: En stjerne fødes.



Mørch guitar med pietzo i håndvibrator og lock på stemmemekanikkerne.
Endelig bare spille uden at skulle skifte fra el til akustisk igen og igen — uden at skulle stemme hele tiden og selvfølgelig med super lyd og kvalitet. Helt igennem en godte. Tak til Johnny for din aldrig svigtende imødekommenhed


Ole Agerskov
Askepot



Specialdesignet guitar med middelalder-look.
Det er en fornøjelse at være i den situation, bare en gang i livet, at have en fuldendt ting i sine hænder. En ting man selv har fået ide til og selv har været med til at røre ved stort set hele vejen gennem fremstillingen. En svensk guitarist udbrød; "Den guitar der er det smukkeste instrument jeg nogensinde har set". Min egen kommentar; Lyden er lige så smuk. Jeg vil sluttelig rette en varm tak til Johnny. Uden ham var det projekt aldrig blevet til noget.


Dan Olesen
Studio Ziggophon



Mørch guitar.
I erkendelse af, at livet er for kort til at beskæftige sig med det næstbedste —og års "kamp" med at få diverse guitarer til at blive ideelle, måtte det ske! Nu skulle det være, — en håndlavet Mørch guitar efter mine ønsker og behov. Min tilvænning til det "nye" instrument har været som et glædeligt gensyn med en savnet gammel ven. En tak til dig Mørch, for professionel vejledning, din venlighed og store tålmodighed — et æstetisk smukt instrument som emmer af håndværk og klasse. Tak skal du have.


Jarl Wendt
Kon-tiki Island



Mørch guitar (1988 mod.).
10 års erfaring med min Mørch guitar beviser; Et godt produkt, god personlig service, man bliver afhængig af lyden, guitaren bliver din gode ven. Især når den kan holde til at spille 1.000 jobs på 10 år uden at være slidt.


Eigil Lindahl
Country Live, The Buds



M38 krølleguitar.
Enhver håndværker ved, at det rigtige værktøj er det halve arbejde. Fra 3 akkorders garage rocker til i dag, hvor jeg som komponist og guitarist har udgivet min første cd, har min Mørch været det perfekte værktøj, og medansvarlig for, at det stadig er lysten, som driver værket. Tak til Johnny!


Kaj Petersen
Dansemusik



Mørch A.B. SG. el-guitar.
Min Mørch er bare så ubeskrivelig lækker, at jeg simpelthen ikke kan finde ord for det.


Alex Borup Christensen



M10 standard + S-type.
Jeg fik min første Mørch guitar i 1972. I 1996 fik jeg nr. 2. Den regner jeg med holder resten af min tid som musiker. Jeg kan blot betegne Johnnys lækre guitarer som mit livs instrumenter.


Poul Rasmussen
Canvass



De to bedste el-guitarer i verden.
Klokkeklar kærlighed


Mads Errboe
Magic Buzz og meget andet



Mørch Les Paul-type.
Under et besøg i Mørchs magiske værksted, forelskede jeg mig hovedkulds i hans Les Paul model. Ædelt træ, sublimt håndværk og genialt tænkte features er bare nogle af de ting, som er med til at hæve denne guitar langt over enhver standardmodel. For første gang i mange år er jeg begyndt at glæde mig til lydprøverne.


Knud Møller
Johnny Madsen Band



Mørch J-type, aktiv, båndløs.
Jeg har fundet en bas. Den har helt sin egen sjæl. Og er så flot, at jeg tit bare sætter mig og kigger på den. Den er jeg simpelthen glad for Johnny!


Kim Daugaard
Shu-Bi-Dua



5-strenget hovedløs bas m. ekstra lang mensur, 91 cm gennemgående hals – akustiske (hule) sider.
E
n meget pålidelig bas. Den gennemgående hals gør den dybe H-streng utrolig stabil. Den ”hule" krop kompenserer for det akustiske "tab", der er, nar man vælger en gennemgående hals. Fuld tilfredshed herfra!


Søren Stig Madsen
Michael Learns to rock



2 stk. custom 6-strengede basser.
Den ene halvakustisk. Begge aktivt system. Mine 2 Mørch basser har den dejlige egenskab, at de bliver ved med at vokse og udvikle sig, jo mere jeg spiller på dem. Således er et livslangt forhold indledt til min store fornøjelse.


Morten Constantin Lervig
P.T. Persona



6-strenget båndløs krøllebas, 91 cm mensur.
"Oh - Den lyder godt nok godt" Det var det første indtryk af min 6-strengede båndløse bas. Den lå helt naturligt i hånden, med den spøjse, sprøde klang jeg altid har ledt efter. Den har den klareste syngende lyd, nærmest citaragtig, i de høje toner, samtidig med at bunden, uden at være mudret, er så dyb, at den må skræmme enhver guitarist. Og den bliver bedre, for hver dag der går. Man kan vel sammenligne det med en ærbar kvinde, der trods tidens tand ældes med ynde. Tak er kun et fattigt ord ...


Rasmus Voller Hvilsted
"Spam!"



5-strenget basguitar, 91 cm mensur.
Siden jeg hørte Michael Friis' Mørch bas (tilbage i 1977), har min livsdrøm været at fa en bas magen til, 20 år senere fik jeg endelig gjort det til virkelighed, men fik min helt personlige bas. Et vidunderligt instrument. Tilpasset mine ønsker, behov og drømme ved hjælp af en venlig og kærlig vejledning fra Johnny Mørch. Den har en smuk lyd, er en nydelse for øjnene, og mine hænder bliver aldrig trætte af at røre det dejlige instrument. PS. Mine to voksne døtre har accepteret, at jeg har fået en efternøler.


John Nielsen
Mean Old Man



5-strenget båndet, hvidmalet M40. 5-strenget båndløs M40 i bubinga, wenge og ask.
Efter at have vænnet sig til at spille på det mest sublime basinstrument, som findes, må det svare til at undvære sine fingre at trykke med på tastaturet, hvis man er forfatter. Mørch bassens enestående klang og tone med et væld af overtoner sammen med den fabelagtige sustain, gør, at jeg ikke kan finde mig til rette med noget andet instrument. (Prøv bare om du kan finde en, der har finere flageoletter — nej vel?) At den ydermere er smuk og dertil fremragende forarbejdet, nævnes kun i forbifarten. Den har naturligvis sin plads i stuen sammen med hjemmets øvrige kunstværker, hvor den beundres af alle besøgende.


Klaus Lytzhoft
The Lions, K.O. Jensens Swingorkester (The Band!) Willy Madsens Jazztrio



1 stk. 5-strenget båndløs. 1 stk. 5-strenget båndet.
En stor, flot og meget bred lyd kombineret med et utrolig flot håndværk. Det er en fornøjelse, hver gang man tager sit instrument i hånden, eller blot sidder og nyder synet af det perfekte håndværk. Afterservicen er tiptop.


Bo Albrechtsen
Kon-tiki Island



Mørch J-type.
Efter jeg fik min Mørch i 94, har jeg ikke spillet på en bas, jeg synes bedre om. Den passer lige til mig og har den bedste lyd, jeg har hørt.


Hans Bilde Jacobsen
Slinky Pickled Starfish



4 og 5-strenget Mørch J-type.
Hvis Johnny, altså Mørch, der bygger så fremragende basser, havde været fysiker, ja så ville det nok være noget i stil med Albert Einstein eller Niels Bohr.


Lars Danielsson
Thomas Helmig, Lisa Nielson, Sanne Salomonsen m. flere



Hovedløs specialdesignet bas.
In Qualities af sound, tone, balance and feel — My Mørch Bass is the art af my works, As for the way it is made and looks. It is works of Art.


Jonathan Philip Moffett
Musician for; The Jacksons, Madonna, Cameo, Elton John



4-strenget + 6-strenget bas.
At beskrive en Mørch bas uden at bruge superlativer, er som at beskrive Samantha Fox's uden at bruge hænderne, Umuligt! Mine to Mørch basser er i hvert tilfælde det absolut bedste, jeg ved: både at lytte, se og spille på. En stor rød og forslået tommelfinger opad for Mørch bassen.


Thomas Fog
Womack & Womack, Grimmerboys, Ivan & Small Wonders



5-strenget bandet bas.
Forskellige basser har forskellige fordele og ulemper, alt efter smag. Hos Johnny kan man få samlet alle sine ønsker i et instrument. Man får et særligt forhold til et instrument, man selv har designet.


Flemming Esbensen
Pinsekirken, København



Speciel håndbygget model, halvakustisk guitar
Mørch er den magiske konge blandt guitarbyggere. Kun han kan omdanne 5 guitarer til 1. Og når det tillige bliver gjort med største entu' og kvalitetshåndværk, så får jeg lyst til at få bygget de 5, han lige har omdannet til 1.


Morten Hussmann
Yellowbellies



Guitar. 2 stk. identiske højre/venstre monsters med Floyd 2x humb. & Floyd 3x single coils.
Afhængighed, indbygget udfordring, tonal elegance (over hele brættet), total (ude af) kontrol, HJÆÆÆLP! – den spiller af sig selv!


Stig Cederberg
The unknown Disbelievers



Guitar m. håndvib. Flammet krop - 2 humb. og 1 singlecoil.
Da jeg i sin tid bestemte mig for at få skræddersyet en guitar, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være en Mørch. Derimod var der mange finesser omkring instrumentet, som jeg var i tvivl om, som f.eks. træsorter, bånd, pickup's, og her skulle Johnny Mørch vise sig at være en stor hjælp med sin erfaring og viden herom. Ud over at være en dygtig håndværker er Johnny Mørch også en stor menneskekender, hvilket gør ham i stand til at spore sig ind på hvilket instrument du egentlig ønsker (du far det maske ikke helt, som du havde tegnet det, men som du ville ønske, at du havde tegnet det!). Skal jeg fremhæve noget ved min Mørch guitar (ud over håndværksmæssig topkvalitet) må det være halsens egalitet og hele guitarens sustain. I øvrigt kan jeg kun bekræfte den gamle skrøne om, at lyden i træ ændrer sig med årene. Tonen og karakteren i min Mørch vokser simpelthen for hver dag, der går. Jeg vil slutte med et citat fra en af mine venner, der en dag tog min Mørch i hånden, slog en akkord an (uden strøm) og sagde: "Den lyder jo som et flygel".


Tommy Lui Christensen
Boys are Back in Town, Muddi og salamidrengene, Natural Born Hippies. Studiemusiker for: Jeff Christie, Georgia sattelites + en del Søren Bundgård produktioner.



Guitar standard M10.
Nu har jeg efterhånden haft min Mørch guitar i 5 år, og jeg må sige, at jeg på intet tidspunkt har fortrudt mit køb. Tværtimod – jeg har efterhånden spillet i rigtig mange forskellige sammenhænge, og brugt min Mørch guitar til stort set alt, så jeg har derfor fundet ud af, at det er en meget alsidig guitar. Det har selvfølgelig også noget at gøre med min pickup-sammensætning, der består af 2xMS1 + 1 MH 2000, som virkelig er en fed sammensætning, når man er en ung guitarist, der gerne vil prøve at spille lidt af hvert. Derfor er det med garanti ikke den sidste Mørch guitar, jeg har fået bygget.


Ole Bech
Studerende på Nordjysk Musikkonservatorium, The Unusual Objects



Mørch s/t kombination m/Les Paul bro. Mørch baryton-guitar stemt i A.
Begge mine Mørch guitarer giver mig en usædvanlig dynamisk klarhed i lyden: Kombineret med en tyk og bred klang på grundtonerne. Dette gælder både rene og forvrængende klange, og er noget jeg aldrig har kunnet opnå før jeg i 1989 anskaffede mig min første Mørch.


Preben Raunsbjerg
Panic Station



Halvakustisk guitar, 335 model, med spec. Mørch pickup'er.
Flot ren lyd, smukt design og perfekt håndværk, der opfylder netop mine ønsker og behov. Min Mørch guitar er suveræn, og den bliver stadig bedre .. . Jeg ville ikke bytte den for nogen anden guitar i denne verden.


Jakob Bro
Spiller i mange forskellige jazz-sammenhænge.



Mørch halvakustisk guitar med kamre.
Man kunne betegne den "Fender 335", i det den består af: Halvakustisk krop med kamre, pålimet hals og 2 humbuckers, lang mensur, strenge gennem kroppen. Efter min mening det bedste fra begge verdener – samlet i en Mørch. Siden jeg fik min Mørch, har jeg kun haft brug for en guitar. Jeg bruger den til alle typer opgaver, hvad enten det er jazz, rock eller pop. At beskrive klang med ord kan være vanskeligt, men at omsætte ord til klang – til et skræddersyet instrument – må være uhyre vanskeligt. Ikke desto mindre er det den evne, Johnny Mørch besidder.


Asger Theilgaard
Spiller i mange forskellige jazz/rock-sammenhænge.



7-strenget guitar m. Floyd Rose vib.
Min Mørch er god ved mig. Den er så god ved mig, at jeg ingen undskyldning har for at spille dårligt. Den har alsidigheden til at følge med mig rundt i forskellige stilarter. Jeg spænder fra heavy til jazz, bare ved at skifte pickup –og så er den jo smuk.


Mikkel Brynildsen
Studerende på Jysk Musikkonservatorium



Bas – 4-strenget m. 3 dobbelt pickup's + krølle guitar m. 2 humb. m. split.
En Mørch guitar er noget af det mest individuelle instrument, der findes i dag – bygget lige som kunden ønsker det. Fineste materialer og fornemmeste håndværk. Jeg har været utrolig glad for mine instrumenter gennem arene. Johnny udvikler sine instrumenter hele tiden, så det er altid spændende at komme ud og kigge, savle og se det sidste nye. God vind fremover.


Carlo Boisen
Cabo m. mange flere, Randers big band – 4 år, Johnny Reimer – løse job, undervisning på Randers Musik Skole gennem 25 år.



2 stk. 6-strengede basser (den ene båndløs). Mensur 89 cm.
Jeg spiller venstrevendt med højrehånds opstrengning. Derfor havde jeg brug for basser, der var lavet netop til mig. Og da jeg ikke vil gå på kompromis med mine instrumenter, var der ikke nogen tvivl om, at det skulle være Johnny, der skulle bygge til mig. Siden har jeg aldrig overvejet andre fabrikater. Funktionalisme, vellyd og skønhed ...


Frank Poulsen
Musiker/underviser



4-strenget båndløs bas (1989), 4-strenget båndet bas (1990), 6-strenget båndet bas (1993).
Mørch basser låter like bra som de ser ut, og ser like bra ud som de låter. Disse instrumentene har alle en åpen akustisk klang, og det er en sann fornøyelse a spille på dem. Designen og den håndveksmessige utførelsen er av ypperste klasse. Hva mer kan en ønske seg av et instrument?


Are Skisland
Hodgepodge, Mona Frøysnes



5-strenget krøllebas, bubinga/wenge. Gennemgående hals.
Jeg har nu været professionel musiker i 30 år, og har altid spiller på færdigfabrikerede basguitarer. Godt nok! Men nu skulle der ske noget nyt; hvad med at prøve at få skræddersyet en nøjagtig som du vil have den, præcis til dig. Siden jeg har fået en Mørch har jeg brugt den konstant, da jeg spiller alt lige fra Stravinsky til Louis Armstrong. Pragtfuldt at have noget der svarer fuldstændig til forventningerne.


Gert Rostock
Kansas City Stompers, Sjællandske Livregiments musikkorps + alle mulige forskellige situationsorkestre,



6-strenget krøllebas båndet, 5-strenget båndløs.
Gennem næsten 10 år har jeg nydt at spille på et instrument, der giver mig lov til at ”udtrykke” og ”trykke den af”, alt i samme instrument, en egenskab jeg ikke har fundet andre steder.


Dan Rasmussen
Freelance, bl.a. Dansk Poplic Husorkester, Millfield, Peter Smith, m.fl,



6-strenget bas, ekstra lang 91 cm. mensur, eget design.
Jeg drømte om en bas, der skulle være en forlængelse af min krop. Jeg drømte om en lyd, der rummer bade varme, dynamik, præcision og personlighed. Til sidst tegnede jeg den, og Johnny byggede den. Den blev bedre end min drøm. Det er den eneste materielle ting i mit liv som er uerstattelig.

Søren Kjær Jensen
Maryan Mursal



Guitar, s-type med gennemgående hals.
Jeg har siden 1989 sværget til min Mørch guitar. For det første er den helt fantastisk at spille på, og derudover har den en evne til at træde frem i lydbilledet uden at blive dominerende. Når man spiller på en Mørch, springer det i ørerne, hvor ensartet lyden er over hele gribebrættet, hvilket gør ens spil mere afslappet og frit. Oven i hatten får man et utroligt smukt og håndværksmæssigt gennemført instrument. — Den har kun en ulempe: Man bliver dybt afhængig af den.


Steen Møller
Blue Soil



Mørch guitar, s model i natur finish, rødel krop, m. ahorn/palisander gribebræt, Texas special pickup's.
Jeg købte for et halvt års tid siden en Mørch guitar. Jeg havde ledt efter en guitar, hvor tonen og spilbarheden gik op i en højere enhed, men havde ikke fundet den rigtige. I min Mørch guitar har jeg fået hvad jeg vil have — en saftig, kraftig tone med sin egen klang. En særdeles flot finish og en behagelig fornemmelse af tryghed og stabilitet i guitaren uanset hvor ivrig jeg kan blive i kampens hede. Johnny Mørch formidler igennem hans professionalisme og utrolig dygtigt udførte håndværk en tryghed og tillid, som er uhyre vigtig for den seriøse musiker. Spaden skal sku' være i orden og det sørger Johnny for.


Michael Hartmann
Guitarist, sangskriver, musiklærer, studiemusiker.



S/T spec. m/b-bender
Jeg har altid været nødt til at modificere/ombygge mine guitarer. Nu med min Mørch har jeg fået en guitar, som fra fødslen har de egenskaber, jeg førhen har måttet "tune" mig til.


Morten Donslund
Mr. Jack & the Daniels, Steve Haggard, Ragnar & Combo



Mørch udtalelse om musikinstrumenter, der afspiller lyse toner, så sød musik opstår for kræsne ører.
Hvad er god musik og hvad er god kunst? Det kan der være mange lige gode meninger om. Men at vurdere godt håndværk kræver en fagmand. En sådan fagmand er Mørch. Jeg vil endda vove at påstå, at Mørch er en kunsthåndværker. Mørch guitarer og basser er hver især et lille stykke kunsthåndværk af højeste kvalitet. Jeg har nu spillet Mørch guitarer i ca. 20 år uden en eneste reklamation —kun det Mørch kalder for "smuk slitage" Min helt personlige opfattelse er derfor: "Der findes kun en ting der er bedre end en Mørch guitar: — to Mørch guitarer!"


Henrik Hone Mikkelsen
Valhal, Some Like It Hot, Johansen Band, 6 på Scenen, Keld Og Kannibalerne



Mørch P-type.
This bass hit's hard, the sound is big and fat and very clean. I had to have it!


Romeo J. Williams
Elton John



Mange Mørch basser.
I 10 år har jeg dagligt glædet mig over at spille på Johnnys fabelagtige instru­menter, som jeg har haft æren af at være meddesigner af. Bade i studiet og live fryder bassernes på en gang sprøde og fyldige tone. Klangen er så klar "akustisk", at det er overflødigt at bruge equalizers osv. Der skal mere end almindelig entusiasme til, før man helliger sig det filantro­piske liv som instrumentmager i digital-alderen, men Johnny lægger sin sjæl og kærlighed i hvert instrument. Mesterværkerne har både sjæl og personlighed — derfor har jeg til dato købt 9 forskellige modeller. Og det varer næppe længe, for den 10. er på vej!


Peter Rahbek
Bassist, hifi-anmelder, musikhandler og lærer



Hovedløs 5-strenget krøllebas.
Jag fick pröva Mørch basen i August 88. Nu spelar jeg nästan bara på den. Den är mycket användbar i olika sammanhang. Fin action, bra pickups, enkel design, latt att ha med sig. Det aktiva systemet för att man snabbt och steglöst kan ändra sound vilket ar mycket använbart.


Hasse Larsson
Marie Bergman, Peps Bloods Band, Bills Boogie Band, Jukka Tolonen



5-strenget M40 bas, 5-strenget båndløs M40 bas. 5-strenget hovedløs båndløs specialbas. 4-strenget Piccolobas med synth. pickup.
Jeg har 4 Mørch basser, deraf 2 femstrengede, en med og en uden bånd, totalt håndbyggede af Johnny Mørch, og tilpassede til lige mine behov. Mikrofonerne og de fremragende aktive/passive tonekontroller giver alle spektrets muligheder, men det bedste er, at neutralindstillingerne er den lyd, som jeg allerbedst kan lide. Faktisk har jeg tit i studierne gået uden om mixerpult, direkte på båndet. Så får man det ikke bedre. Og så er det jo dejligt, når noget alligevel skal justeres, males eller en ide afprøves, at kunne gå direkte til far selv.


Michael Friis
Producer, filmmusik-komponist, Har gennem tiden spillet med bl.a. Sebastian, Lis Sørensen, Culpeper, Anima, Monrad og Rislund, Paul Banks, Kasper Winding, Led Zeppelin Jam



4-strenget M40 krøllebas. 4-strenget, båndløs Mørch J-type.
Jeg spiller Mørch bas, fordi det er den eneste bas med en ensartet ren lyd over hele gribebrættet. En egenskab som gør den eminent til såvel funk som jazz. Bygningen hos Mørch giver mig mulighed for indflydelse under hele processen, så alle mine personlige og specielle ønsker bliver tilgodeset.


Peter Vuust
Erik Grib, Thomas Kjellerup, Finn Nørbygaard + mange jazz-sammenhænge



2 stk. M20 krølleguitarer.
Frøen, der kysser denne Mørch, vil om lidt forvandles til en Prins.


Ole Fick
Har gennem tiden spillet med; Erik Grib, Monrad og Rislund, Burning Red Ivanhoe, Trille, Arne Wurgler med flere.



Mørch S-type.
Jeg er så glad for min Mørch,


Gert Vincent
Lars Lilholt Band



Elbas, 4 strenget.
Med min Mørch bas er jeg altid tryg! Overalt på gribebrættet findes gode, velklingende toner. Den ligger godt i hånden og passer til kroppen med en perfekt afstemt balance. Og så er den jo fantastisk smuk. Så "er du til salsa, jazz eller pop — Mørch bassen Bakker dig altid op"!


Marlene Daniels Beck
Diverse bands. Uddannet på Jysk musikkonservatorium, rytmisk linie



6-strenget båndløs bas 91 cm mensur. 6-strenget båndet bas 91 cm mensur.
Jeg spiller Mørch bas, fordi jeg kræver kvalitet. Mørch’s basser er uovertrufne i øvelokalet, studiet og i live-situationer. De leverer lige netop den lyd, jeg har brug for, og spilleglæden og komforten lyser ud af instrumenterne. Konstruktionsprocessen er et kapitel for sig. Man kommer med sine ideer, og Johnny efterkommer ens ønsker, men giver også modspil, så man til sidst står med et meget brugbart instrument. Derfor har jeg købt 2 basser hos Mørch, og der er flere på vej.


Rune Refstrup
Groove Capacious, (MGK Odense)