Ny serie: Mørch AKTIV-pickupper…

MH4000 AKTIV hedder den viste pickup-nyhed fra Mørch. Den er den første i en helt ny serie bestykket med et mikroprint med en diskret opbygget, batteridrevet forforstærker (preampen er med andre ord baseret på vellydende separate elektronik-komponenter og ikke med traditionelle IC’er, der generelt lyder dårligere).

Kredsløbsteknisk er mikroprintet opbygget men en art fabriks-justerbare elektroniske presets, der sikrer den helt rigtige klang og gain og dermed også den optimale lyd fra den valgte model blandt Mørch’s nye AKTIV-pickupper.

Støjsvaghed er bare en af de mange nye kvaliteter med AKTIV-teknikken. En helt imponerende lydopløsning og frihed for diskantfald når du bruger lange kabler er en af de andre oplagte fordele. Men Mørch’s nye AKTIV-teknik giver også adgang til en helt ny pallette af klangfarver, som aldrig har været mulige før.

Mørch MH4000 AKTIV er den første pickup med den nye teknik – og det er ingen hemmelighed at Johnny Mørch har været meget spændt på responset på nyheden. Men nyheden har været længe undervejs. Så allertede tuidligti udviklingsforløbet lod Johnny Mørch guitaristen Jan Pedersen gennemteste den nye AKTIV-teknik på to nye MH4000 humbucker-typer. Og det er bl.a. på baggrund af Jans lovord at prototypen blev godkendt.

Som en lille appetizer får du her Jan’s “review” som blev skrevet på baggrund af hans første erfaringer med de nye pickupper i henholdsvis hal- og bro-variantterne – og kombineret.

 

Hør hvad Jan Pedersen skriver om Mørch MH4000 AKTIV:

“Johnny Mørchs livslange erfaring og dygtighed hvad angår design af bas- og elguitarer er verdenskendt og uovertruffet. Dette gælder tilsyneladende nu også pickups til disse! Jeg har været så heldig at få bygget et par elektriske guitarer hos Johnny, og den sidste er bestykket med to Humbuckers. Alt er som sædvanligt formet efter eget ønske fra den spæde idé til den færdige guitar.

For knap et år siden skiftede Johnny Mørch disse Humbuckers ud med to helt ny-designede MH4000 Humbuckers. Dette skete efter en intensiv lytten, snak og test.

Jeg er ren amatørmusiker, men jeg har spillet i mere end 40 år, og jeg har altid haft en svaghed for Humbuckers og kvalitetsguitarer. Disse to pickups bragte virkeligt noget nyt til min musikverden! Både hals- og bropickup har en åbenhed og et frekvensrespons i hele det hørbare område, der gør, at man ved justering på sin forstærker kan få eksakt den klang, renhed og respons, som man ønsker. Jeg har aldrig testet nogle pickups, der er så uafhængige af den forstærker, man nu ønsker at sætte sin guitar til. Personligt spiller jeg på en Mesa Boogie, og den er umiddelbart kritisk og aggressiv over fornetop valg af pickups, så det har været en meget positiv oplevelse at få disse MH4000 pickups på.”

 

Hals-picluppen alene

“Flot og åben, går meget dybt i toneregisteret og er ekstremt støjsvag. Volumen følger behageligt volumenkontrollen. Placeret som halspickup formår den absolut også at have de højeste toner med og på en fint
“afrundet” facon. Den fungerer fint i såvel en afdæmpet blød Beatles solo, som i en kraftig Gary Moore stil med masser af overdrive.”

 

Bro-pickuppen alene

“Markant og klangfuld pickup, der med sin støjsvaghed tåler, at der skrues godt op for ”overdrive” uden på nogen måde at være generet af susen. Til forskel fra mange andre pickups, som jeg har benyttet, har MH4000 en evne til selv på de højeste bånd at holde tonen. Der er masser af ”sustain” i denne pickup! En meget alsidig pickup til fyldig og klingende arpeggio-stil og rytmespil. Den holder åbenheden uden at
”knække” selv med meget ”boost” i kraftigere soloer.”

 

Hals- og bro-pickuppen i kombination

“Aktiveret sammen udgør disse en unik kombination til rytme. Fyldig lyd, dyb bund og klingende diskant. Denne kombination er for mit vedkommende også en position, som jeg ofte benytter, hvor jeg har brug for lidt fingerspil.”

 

Lignende poster

Til minde om Michael Friis

Til minde om Michael Friis

Til minde om min kunde og gode ven Michael Friis   Jeg mødte Michael Friis midt i 1970erne, hvor han spillede i Culpeper’s Orchard. Gennem årene har vi haft et fantastisk samarbejde, især med udviklingen af min 5st. Bas. Det har været en stor glæde at kende et så...

læs mere
Ny Pickup MS2/Ceramic Sp.

Ny Pickup MS2/Ceramic Sp.

MS2/Ceramic Sp. piMS2/Ceramic Sp. pickup. Pickup: MS2/Ceramic Sp. Fås både som Neck, Middel og Bridge. Impedans, 6K ohm Pris: 800,-kr pr stk Jens Varmløse siger: Meget klar men samtidig fyldig og afrundet. Går igennem lydbilledet uden at virke skarp og anmassende....

læs mere