Brian Pedersen
Guitarist – sangskriver/komponist
Har spillet i forskellige coverbands igennem snart 55 år – bl.a. Howdy Four og The Light Dements.
En dag – vel omkring midten af 1974 – kom vores trommeslagers bror ind i øvelokalet med en underlig venstrehånds guitar. Kommentarerne var, at den lignede ”noget fra Barok-tiden”, men dog manglede den baroktidens strikkede klunkekugler hængende fra stemmeskruerne!
Lige over stemmeskruerne sad et fint skinnende metalskilt, hvor der stod Mørch på.
Det var en special-fremstillet guitar påstod han. Svaret på hans påstand var: ”Ja ja…hjemmelavet kalder vi den– men lad os høre ”dyret”. Fra første akkord blev slået an og derefter vellydende Shadows melodier, stod vi alle måbende – hvilken klang og output – så dermed var det omgående slut med jokes om udseende med videre – den lød fantastisk!
Jeg havde ikke råd til en Mørch på det tidspunkt. Af forskellige årsager (læs: mange USA-guitarer på lager) syntes min kone ikke det var nødvendigt at øge lageret. Så det blev helt frem til 1995 før jeg fik købt min første Mørch M10. Desværre var den blevet bestykket med andre pickupper end de originale, derudover trængte den til en justering af halsen og et gennemgribende eftersyn, så med lidt skuffelse over lyden endte den i et hjørne på lageret.
I 2010 fandt jeg den hvide Mørch-stratocaster i Nordsjælland. Jeg følte mig SÅ heldig! Den var 200 % bedre end hvad jeg ellers havde købt af S-USA modeller igennem tiderne. Hvilken tone og sustain samt variationsmuligheder indbygget i toneknapperne – ekstrem fleksibilitet. Oveni dette var strengehøjde og spillebarhed i en klasse som jeg aldrig havde prøvet før, p.g.a. den super lækre hals. Den er og bliver min favoritguitar forever.
Omkring 2020 ledte jeg stadig efter M10’eren med den sprøde lækre lyd. Og jeg var heldig at finde ikke blot en, men to M10’ere på auktioner. De var begge bestykket med Johnnys egne pickupper, men meget forskellige p.g.a. Johnnys kreativitet med knapper til at påvirke de forskellige pickupper. Yes – her var lyden i retning af den fra 1974.
I 2025 besluttede jeg, at alle Mørch-guitarer skulle have et serviceeftersyn. Jeg havde hørt lidt løse rygter om at Johnny havde trappet ned og var gået på pension. Alligevel kontaktede jeg ham via mail og jeg tror jeg vakte hans nysgerrighed, da jeg skrev at jeg havde 4 forskellige varianter af hans produkter. Så det var utroligt spændende at komme på besøg i Mesterens værksted samt at møde Johnny personligt.
Denne rolige og hyggelige fyr som forstår at lytte til kunder og uden at prale skaber en klar opfattelse af hans enorme viden og hans definition af kvalitet og omhyggelighed i at skabe instrumenter der passer til kunden. Hans type er mere end sjælden.
Han vurderede lynhurtigt guitarerne og foreslog lidt flere justeringer/ændringer, hvilket jeg gav ham lov til – Man siger jo ikke nej til en guitarguru af den kaliber?!
Resultatet blev fremragende for alle 4 guitarer, alt var blevet tjekket, justeret og ændret til det optimale – selv den fra lagerets skammekrog fik nyt liv.
Den ene M10’er fik nye pickupper og fik en lyd der var bedre end den jeg oplevede tilbage i 1974. Nu er strengehøjden justeret perfekt og det er en fornøjelse at spille på den. M10’eren er faktisk på vej til at blive en konkurrent til den hvide Mørch-Stratocaster omkring at blive førstevalget.
Jeg tror på at Mørch-guitarer har det som gode vine – de bliver bedre med alderen – især når Johnny selv får lov at optimere dem. Så tak for hjælpen Johnny og tak for vores hyggelige snakke og din gode service, det har været en fornøjelse at lære dig og dine guitarer at kende.
