Rasmus V. Hvilsted
Band: Traveland, Dansk Metal Industri, Primus Jam
Pickuptype, Neck: Captain Fingers – Bridge: Captain Fingers (4 str. Mørch bas) Pickuptype, Neck: Tight fingers – Bridge: Tight fingers (6 str. Mørch bas båndløs) Pickuptype, Neck: Rock’n roll man (4 str. Mørch bas)
Lyden i disse pickupper er meget klar og gennemtrængende. De har en utrolig levende og ærlig gengivelse af instrumentets naturlige klang. Kombinationsmulighederne er nærmest uendelige, da man ved hjælp af lidt panorering samt lidt justering af tonekontrollen samt Mørch’s aktive preampsystem, kan få alt fra den tykkeste mur (uden at mudre) til den smukkeste og mest gennemtrængende solo lyd, uden at miste bund, og alt sammen med equalizeren neutral på ens yndlingsforstærker. Hvor andre fabrikanter har en tendens til at have lyden af mærket (musicman som musicman, og Fender lyder som Fender), lyder Mørch’s basser naturligt og som man vil have dem til at lyde! Jeg mener, at det her må være på sin plads at skrive lidt om mit samarbejde med Johnny, som altid har været yderst behageligt og ekstremt hyggeligt. Hans instrumenter taler deres eget tydelige sprog og fortæller om en sand mester inden for sit fag, som er uden sidestykke. Hans instrumenter overtrumfer i alsidighed, lyd, håndværksmæssig kvalitet og ikke mindst spilbarhed. Alle Mørch’s instrumenter er unikke, men alligevel fyldt med en sjæl og karakter, som alle afspejler, hvor de kommer fra.’ ’Jeg er kommet hos Mørch gennem de sidste 10 år. Jeg har på nuværende tidspunkt en 4 str. Mørch, 3×6 str. Mørch (hvoraf 2 er båndløse), 1 Mørch guitar, samt en 6 str. electric upright Mørch. D.v.s. i gennemsnit en lille ny hver 1 ½ år. Hvilket vel siger lidt om hvor vanedannende hans instrumenter er. Tak for et godt og fortsat samarbejde Johnny!