Tommy Lui Christensen
Boys are Back in Town, Muddi og salamidrengene, Natural Born Hippies. Studiemusiker for: Jeff Christie, Georgia sattelites + en del Søren Bundgård produktioner.
Guitar m. håndvib. Flammet krop – 2 humb. og 1 singlecoil.
Da jeg i sin tid bestemte mig for at få skræddersyet en guitar, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være en Mørch. Derimod var der mange finesser omkring instrumentet, som jeg var i tvivl om, som f.eks. træsorter, bånd, pickup’s, og her skulle Johnny Mørch vise sig at være en stor hjælp med sin erfaring og viden herom. Ud over at være en dygtig håndværker er Johnny Mørch også en stor menneskekender, hvilket gør ham i stand til at spore sig ind på hvilket instrument du egentlig ønsker (du far det maske ikke helt, som du havde tegnet det, men som du ville ønske, at du havde tegnet det!). Skal jeg fremhæve noget ved min Mørch guitar (ud over håndværksmæssig topkvalitet) må det være halsens egalitet og hele guitarens sustain. I øvrigt kan jeg kun bekræfte den gamle skrøne om, at lyden i træ ændrer sig med årene. Tonen og karakteren i min Mørch vokser simpelthen for hver dag, der går. Jeg vil slutte med et citat fra en af mine venner, der en dag tog min Mørch i hånden, slog en akkord an (uden strøm) og sagde: “Den lyder jo som et flygel”.