Jo, den er sgu god nok, Varmbassen!
Historien om den første Mørch bas fra 1972.
Når man som undertegnede siden barnsben har været interesseret i og til tider været helt besat af grej, så er en fast del af dagligdagen, at følge med på diverse salgsgrupper på facebook. Nogle gange kommer man for sent, andre gange er priserne alt for voldsomme for en nordjyde og nogle gange er man bare heldig. Jeg føler mig mest af alt heldig, da sandsynligheden for, at netop denne historie kan skrives, umiddelbart er meget lille.
Af og til kommer der noget spændende op på skærmen og den 1 juli 2024 var der et opslag med et sparsomt billede af en sort Mørch bas. Teksten lød “Nogen der kunne være interesseret i en original Mørck bas. Den første eller anden Johnny Mørck producerede i 1971/72. SMS eller ring”.
Umiddelbart tænkte jeg at det umuligt kunne være rigtigt, at det skulle være den første, men jeg kunne dog tyde ud fra billedet, at der bestemt var tale om en bas fra den tidlige periode. Jeg gik i gang med at skrive en sms, men undervejs besluttede jeg mig for at ringe til sælgeren i stedet. Det er altid bedst at tale sammen, når det drejer sig om de vigtige ting her i livet! Jeg ringede op og fik en imødekommende herre i den anden ende af røret. Han påstod ganske rigtigt at det var den første Mørch bas, han havde sat til salg..
Der skal ikke herske tvivl om at, det i min verden svarer lidt til at finde Leo Fenders første strat. Ganske vidst en anden prisklasse, men for mig er det historien der er vigtig. Tanken om at jeg potentielt kunne komme til at eje et stykke unikt dansk musikhistorie, gjorde mig jo ekstra interesseret. Men, først skulle jeg jo lige have tingene til at passe sammen.
For det første kunne den ikke være fra 1971, da Johnny ikke begyndte at producere instrumenter før 1972. Dernæst vidste jeg at der er bygget en del basser og guitarer med M10 formen i 70’erne. Hovedet på bassen var dog ret specielt og ikke som de andre M10 modeller jeg havde set, lige meget hvor gamle de havde været. Jeg var selvfølgelig spændt på at høre mandens historie og forhåbentlig få den bekræftet af Johnny selv
.
Sælgeren fortalte at han i 1972 arbejdede hos Knud Eskildsen musik i Randers. En dag kom der en ung mand og hans far ind med nogle guitarer og basser de selv havde bygget. Knud Eskildsen selv var tilfældigvis i butikken og der blev lavet en aftale om at de gerne ville forsøge at sælge de nye Mørch instrumenter i butikkerne. Den unge ekspedient lurede på den eneste bas Johnny og hans far havde medbragt. Han spurgte om han kunne købe den med det samme og det blev de så enige om. Han spillede på den i mange år, men de senere år havde den bare stået og samlet støv. Nu det var blevet tid til at få ryddet op og få solgt hvad der ikke blev brugt. Standen var ikke for god, bassen var godt brugt og meget skæv i halsen, men det var for mig ligegyldigt, hvis altså det virkelig var den første bas. Jeg fortalte levende om min passion for Johnny’s instrumenter og at jeg havde en fornuftig Mørchsamling hvor bassen ville passe perfekt ind. “Kan du ikke bare give et bud?” siger han.. men, det er jo ikke nemt at prissætte sådan en bas.
Historien overgår jo instrumentets kvalitet og spilbarhed, så det skulle jo helst være en pris hvor begge parter var tilfredse. Jeg tillod mig at ringe til Johnny og få bekræftet om historien nu kunne være sand. Ikke fordi jeg ikke troede på sælgerens historie, men mere fordi at det ville være “once in a lifetime” at det her ville kunne ske.
“Ja, det er spadebygger Mørch” lød den velkendte stemme i den anden ende da jeg ringede op. Jeg sendte billedet fra annoncen og genfortalte sælgerens historie og var
meget spændt på at høre Johnnys version af sagen. Til min forbløffelse kunne Johnny både bekræfte historien og kvittere med et avisudklip fra 19 august 1972 hvor han står fotograferet med bassen. Han fortalte også et den specielle form på hovedet kun var lavet på de allerførste instrumenter. 5 guitarer og den ene bas. Nu var der ingen tvivl.. det ER sgu den første bas! Derefter kom vi jo til det mest spændende, nemlig prisen. Mørwseren kom med et forsigtigt bud på, hvad den måske kunne koste og det tog jeg videre til sælgeren…
Heldigvis var han fint tilfreds med budet og vi lavede en aftale om at jeg kunne hente den dagen efter. Han synes i øvrigt at det lød som det rigtige sted at bassen skulle bo, efter 52 år i hans varetægt. Jeg mødte op med en medbragt gigbag da der ikke fulgte nogen kasse med. Det var altså en speciel fornemmelse pludselig at stå med den i hænderne.
Det var åbenlyst at spadebyggeren, som alle andre, skulle starte et sted og at hans ekvilibristiske evner for at bygge helt unikke og smukke instrumenter, kom lidt efter lidt som årene gik. Den var nok mere sjov og speciel end et rigtig godt instrument, men det var jo totalt underordnet for mig. Jeg kunne tage den med hjem og kort tid efter besøgte jeg Voer Færgevej 104 og kunne stå og filme mens Johnny blev genforenet med hans første bas. Den bas, der skulle vise sig at være starten på årtiers produktion af smukke instrumenter i den fineste kvalitet der ville komme til at glæde, inspirere, røre og være det vigtigste kreative led, for tusindvis af musikere verden over. Det var et fint øjeblik at overvære for mig, efter at ha’ kendt Johnny i 30 år.
Jeg er beæret over at jeg kunne stå i værkstedet foran mesteren selv og tage et foto 52 år efter en fotograf gjorde det samme til avisen, med samme bas. På Johnnys opfordring skulle den lige ha’ lidt kærlighed og blive spilbar igen. Så nu har den fået nye bånd og halsen er ikke længere som en flitsbue. De næste mange år vil den blive værdsat og brugt i mit studie når der bliver behov for den specielle varme 70’er lyd fra sorte flatwound strenge og skumdæmper ved broen.
Jeg lover at passe godt på den og tusind tak for oplevelsen Johnny!
