Et liv med Mørch-guitarer – fra ærefrygt til varme og vidunderlige instrumenter
Af Jan Bøgely
Jeg mødte Johnny Mørch første gang i begyndelsen af 1980’erne. Jeg kendte godt til ham i forvejen –
rygterne om den legendariske guitarmager var nået vidt omkring – og jeg var nærmest ærefrygtig, da en
ven skulle have repareret sin bas hos Johnny. Det blev et møde, jeg aldrig har glemt.
For det, der slog mig, var ikke bare den tekniske kunnen og det imponerende værksted, men den varme og
venlighed, der mødte én i både hjemmet og værkstedet. Johnny tog sig tid, lyttede og mødte én med ægte
interesse og ro – og det har han gjort lige siden.
Mit første egentlige projekt var en reparation af kanten på min gamle Gibson guitar. Senere blev det til en
større ombygning af min Fender Stratocaster – nyt tremolosystem, optimering af pickupper, og en mærkbar
reducering af støj og feedback. Resultatet? En Stratocaster, der stadig spiller som en drøm.
Men det var først efter en tur til London for en del år siden, at det for alvor tog fart. Jeg havde været inde
og se We Will Rock You på The Dominion Theatre – og som så mange andre blev jeg fascineret af Brian
Mays ikoniske guitar, der hang i kopiudgave alle steder på teateret. Da jeg kom hjem, ringede jeg til Johnny
og spurgte forsigtigt, om han mon kunne skaffe sådan en. Hans svar var typisk Johnny: “Det kan jeg ikke……
men jeg kan bygge en til dig.”.
Og det gjorde han så …
Siden da er det blevet til i alt fire custombyggede instrumenter fra Johnny Mørch – to guitarer og to
basguitarer. Alle unikke, gennemtænkte og med det særlige Mørch-touch, som kun Johnny kan give et
instrument.
Det har været en rejse, som jeg er både taknemmelig og stolt over at være en del af – og det hele begyndte
med lidt (meget) ærefrygt og en ven, der skulle have lavet sin bas.
Tak, Johnny – for håndværket, for musikken og for den varme måde, du møder alle mennesker på.
