Rikko Tuure

Rikko Tuure: guitarist, underviser, producer, komponist

I efteråret 2001 besøgte jeg for første gang Johnny Mørchs forunderlige værksted. En kammerat var kommet med fine anbefalinger, og jeg havde besluttet mig for at se hvad et ægte ”custom-projekt” kunne ende ud med. Og hold da helt op!!!

Belæsset med 3 meget forskellige guitarer – som jeg havde en idé om at kombinere til én – ankom jeg hos Mørch Guitars og allerede fra den varme velkomst var jeg solgt.

Over kaffe og en (den første ud af rigtig mange) behagelig, informativ og øjenåbnende samtale om mit projekt, guitarer og musik generelt, kom vi sammen frem til hvordan instrumentet skull

e designes og processen skulle være. Et halvt år kan føles langt – men venter man på at der bliver ringet med en ”Klar” melding fra Johnny Mørch – så bør der laves en helt ny målestok for tidsforståelse!
Jeg har haft adskillige helt nye guitarer i hånden, men aldrig før oplevet en finish, detaljegrad og præcision, som da jeg første gang spillede på min Custom Mørch 1 – det virkede næsten som om jeg havde haft den fra min spæde musikalske barndom.

Siden er der kommet flere eksemplarer i min samling – langt de fleste bygget ud fra samme fysiske specifikationer, men altid med en ny kombination i træ eller en ny idé i pickup-afdelingen. Det er faktisk det eneste problem mht. instrumenter fra Mørch – de er stærkt vanedannende.

Efter over 20 års samarbejde med Johnny (om guitarbyggeri, pickup-udvikling/tests og andre interessante indfald), hvor mine Mørch guitarer har været med til mange sjove projekter; livekoncerter – i ind- og udland, musicals, teaterjobs, studioopgaver – fra børnemusik til pop/funk/rock, workshops, camps og soloundervisning, er det stadig, altid en stor fornøjelse at komme forbi Mørch Guitars, til et behageligt menneskeligt samvær og en altid inspirerende og vedkommende snak om lidenskaben for musik, kvalitetsinstrumenter fra absolut øverste hylde og kaffe!!!!

Lignende poster

Den Første Mørchbas 1972

Den Første Mørchbas 1972

Jo, den er sgu god nok, Varmbassen! Historien om den første Mørch bas fra 1972. Når man som undertegnede siden barnsben har været interesseret i og til tider været helt besat af grej, så er en fast del af dagligdagen, at følge med på diverse salgsgrupper på facebook....

læs mere
Brian Pedersen

Brian Pedersen

Brian Pedersen Guitarist – sangskriver/komponist Har spillet i forskellige coverbands igennem snart 55 år - bl.a. Howdy Four og The Light Dements. En dag – vel omkring midten af 1974 - kom vores trommeslagers bror ind i øvelokalet med en underlig venstrehånds guitar....

læs mere
Sahl 2026

Sahl 2026

Først her stor tak til Carsten Møller for at låne os lokale ved Sahl minihal musikmarked. En fantastisk eftermiddags time, hvor der blev signeret bøger og spilletmusik, samt fortalt historier fra møde med musikere op gennem årene.Vil her takke alle fremmødte og især...

læs mere